Project Description

Det første stop på De Kanariske Øer er Lanzerote, og det er også det sidste stop, inden turenigen går mod nord. Lanzerote er helt særlig blandt kanarieøerne, og én kunstner præger især øen: César Manrique. Han var født og opvokset på øen og designede flere steder, der skulle fremvise det helt særlige ved øen. I Cueva de los Verdes, tog han udgangspunkt i en 7 km lang lavatunnel, der strækker sig fra vulkanen La Corona, i den nordlige ende af øen, ud i Atlanterhavet.

Cueva de los Verdes, Grønnes grotte; navnet stammer fra en familie der ejede stedet, der hed Verde (Grøn) til efternavn. Grotten der opstod, da en del af lavatunnelen fra La Corona barsede sammen, kan nu besøges.

Når eleverne er med en tur i Cueva de los Verdes, ligges der særligt vægt på at formidle de geologiske aspekter ved grotterne. Der fortælles om hvordan grotterne rent praktisk opstår i løbet af et vulkanudbrud. Samtidigt med det, kan vi rent fysisk røre ved det vi snakker om, og få en fornemmelse af den voldsomhed, der må have været lige hér, hvor der nu er helt roligt. Eleverne kan se hvordan stenene er løbet ned af væggene, så det nærmest ligner stearin, samtidigt med at de netop føles som sten.

Selve grotten er iscenesat af kunstneren Jesús Sota, i samarbejde med César Manrique. Dette giver god mulighed for at tale om hvordan en kunstnerisk installation hjælper (eller hæmmer) formidlingen af det naturlige selv. Cueva de los Verdes er en stor oplevelse, med masser af indhold, der kan anbefales alle der besøger Lanzerote.